”You are strong forever Lord!”
I 2005 afholdt Kjøbenhavns Guldsmedelaug i samarbejde med National museet en utrolig succesfuld udstillinge Ringe i dialog. Til denne gruppeudstilling inviterede Kjøbenhavns Guldsmedelaug 30 af landet bedste guldsmede, smykkekunstnere og designere. Hver deltager valgte en ring fra museets Middelalder & Renæssance samling og lavede en moderne parafrase. Det blev en smuk og velbesøgt udstilling med mange interessante og helstøbte resultater.
Udover Mette Saabye deltog .........
Kataloget kan købes hos Kjøbenhavns Guldsmedelaug sekretariats sekretær Nina Linde, info@guldsmedelauget.dk
Inspirationsring
Guldring med massiv plade, hvori er indfattet en udskåret karneol, der er knust, så oprindelig figur ikke kan bestemmes, men ifølge Arthur Christensen (mundtlig overlevering) skal stamme fra sassanidisk seglring. Den spinkle, trinde ringskinne er overbrudt.
Indskrifter: På rammen findes slidte, iranske pehlevitegn, uforståelige, men antagelig tillagt magisk kraft. På pladens bagside en amuletindskrift med runer ” arota aglagala laga”; arota menes at være det græske ”areté” = dyd, agla tre gange gentaget med ombyttede bogstaver, er dannet af begyndelsen til den hebraiske sentens: ”attah gibbor leolam adonai” = Du er stærk i evighed Herre!
Datering: Ca. 1100
Mette Saabye's ring:
Indskriften, ”Du er stærk i evighed, Herre!”, og at ringen er delvist ødelagt, rummer en smuk understregning af, at tro er noget langt større og stærkere end de symboler, vi skaber som billeder på det åndelige. Tro er stærkere end noget materiale, endog guld og ædelsten - det er noget langt mere værdifuldt. Traditionelt set er smykker skabt med henblik på at skulle holde hele livet og gerne gå i arv fra generation til generation. Troen på en Gud og Skaber er på samme måde givet videre fra generation til generation. Og dog er Herren kun stærk forudsat, at man ikke mister sin tro.
At ville gengive noget immaterielt materielt er et paradoks, da alt materielt forgår, men ånd kan bestå. Det er umuligt at gengive Gud i et sammenligneligt materiale, derfor har jeg valgt at min ring kun kan være skyggen af en ring, som et spor, aftryk eller bevis der garanterer Guds eksistens.
Titel: ”Du er stærk i evighed, Herre!”
Materialer: Skygge.
